Alletiders Børnekor
Projektet er inddelt i 4 moduler.
1. Modul:
Alle korledere introduceres samlet til historien, musikken, sangene samt trin og fagter.
2. Modul:
Der øves særskilt i samtlige kor.
1200 skolebørn fra de 19 kommuner er tilmeldt projektet.
3. Modul:
Hver kommune har sin egen kordag, hvor der først øves med forfatter og komponist Tina Buchholtz og afsluttes med koncert hvor Heksen Esmaralda optræder sammen med børnene og fortæller historien om sine oplevelser på Svalbard sammen med polarheksen Tusnelda.
Skolekor synger således hele dagen med Tina Buchholtz og hendes pianist Henrik Tue Bjerg. Dagen afsluttes med en koncert, hvor børnene optræder sammen med Heksen Esmaralda.
Enkelte kommuner, der deltager med mange børn har støttet projektet yderligere, og der deltager således et 6-8 mands orkester ved dagens afslutningskoncert. (se kalender)
4. Modul
Den 25. marts 2010 kl. 19:00 er der stor fælleskoncert i Forum Horsens
Alle 1200 børn mødes i Forum Horsens, hvor de øver fra kl. 13:00 med Tina Buchholtz og rytmegruppen fra Det Jydske UnderholdningsOrkester.
De kender således alle sangene, fagterne, trinene, og de skal nu synges sammen med hinanden og finde deres plads i det store kor. Om eftermiddagen er der generalprøve med Det Jydske UnderholdningsOrkester under ledelse af Vagn Egon Jørgensen.
Kl. 19:00, står de 1200 børn i Alletiders Børnekor 2010 på scenen sammen med Heksen Esmaralda og Det Jydske UnderholdningsOrkester under ledelse af Vagn Egon Jørgensen. Til et brag af en afslutningskoncert.
Billet til den afsluttende koncert kan købes på www.billetlugen.dk